Hundeoplevelser

Nu hviler Sokrates ud. Han må også være træt, efter en tid med overarbejde. Jeg har lige mistet min far og Sokrates må have kunnet mærke ,at noget ikke var, som det skulle være. Det plejer at være sådan, at mine hunde kan finde på at gå med, når jeg forlader et rum. Men ikke altid. Ofte bliver de liggende i sofaen, eller hvor de nu lige har fundet et godt sted. I en hel uge var det sådan, at der hvor jeg var, der var Sokrates også. Gik jeg på badeværelset gik Sokrates med. Sad jeg ved bordet, lå Sokrates under min stol. Gik jeg hen til køkkenbordet, fulgte han med. Gik jeg ovenpå ( som er hundefri sone, hvorfor der er en låge ) ventede han neden for trappen. Osv. Det var rørende.

Havde lige lukket Sokrates og Foolan ud til luftning, da dyrlægen kom. Vi talte om opgaven, og hundene blev igen lukket ind. Da Sokrates ikke havde været til stede da dyrlægen kom, var det en overraskelse for ham, at der nu var en ekstra person i køkkenet. Han tog opstilling- så flot at det var ærgeligt at vi ikke var på udstilling- og knurrede helt nede fra maven. Kender man Sokrates, vil man vide, at han er den blideste han hund nord for Alperne. Så jeg troede ikke han havde det i sig, men det ser ud til at han vil passe på mig, når han tror der er fare på færde. Et beroligende ord fra mig, og Sokrates var lige så blid, som vanligt